Byg et autentisk brand der transformerer din forretning
På dette 6-ugers online branding kursus får du uundværlig viden og hands-on værktøjer til at udforme en udrulningsklar brandingstrategi. Med den i ryggen kan du skille dig ud fra mængden, tiltrække de helt rigtige mennesker og kommunikere on-brand på tværs af kanaler.
Kurset afholdes live med start i uge 43 og inkluderer worksheets, strategiske værktøjer, facebookgruppe, spørgerunder og feedback.
Reservér din plads inden d. 17. september til en særligearly-bird-pris: 3.100 kr. + moms (normalpris 4.900 kr.)
NB: Der er nu lukket for tilmeldinger.
6 moduler á 3 timer med undervisning, øvelser og spørgerunder. Undervisningen optages og sendes ud hver uge.
Du arbejder med din egen virksomhed i hele forløbet og har en køreklar brandingstrategi, når kurset er slut.
Du får værdiskabende worksheets og strategiske værktøjer, du kan bruge igen og igen.
Medlemskab i lukket facebookgruppe med de øvrige deltagere til sparring og feedback.
Inklusiv 30 min. individuelt online feedbackmøde, hvor jeg giver sparring på din brandingstrategi og eksekvering.
Når du lige om lidt investerer i at knække koden til, hvordan du skaber et brand dine kunder ikke kan lade være, kan du glæde dig til:
Et 6 ugers online trin-for-trin kursusforløb, hvor du lærer alt du skal vide om branding, der skal ud og leve i den virkelige verden. Glem alt om uoverskuelighed og akademisk floskler. Her får du den kondenserede viden og de værktøjer, du har brug for at bygge et storsælgende brand. Gennem kurset omdanner vi teori til praksis, mens du udarbejder din virksomheds egen brandingstrategi. Derfor skal du også være beredt på, at du får lektier for mellem hvert modul, og det er i virkeligheden her magien opstår. Her skal du nemlig både se indad og grave dybt, snakke med nogle af dine skønne kunder og slippe skabertrangen løs.
ONSDAG / TORSDAG KL. 10-13 I UGE 43
Modul 1: Introduktion, markedet og konkurrenterne
På kursets første modul får du en indføring i, hvad en sådan en brandingstrategi er for en størrelse, og hvorfor den er uhyre vigtig for din virksomheds succes. Vi skal også tale om markeder og konkurrenter, så du mellem modul 1 og modul 2 vil være i stand til at lave en konkurrentanalyse på din egen virksomhed.
På modul 1 lærer du:
- Hvad en brandingstrategi indeholder og hvorfor den er vigtig
- Hvordan branding adskiller sig fra marketing
- Hvordan du laver en konkurrentanalyse, så du bedre kan skille dig ud i mængden
- Hvordan du bruger Trello som et effektivt online opgavestyrings-værktøj (som bonus har jeg lavet nogle gratis skabeloner til dig, så du nemmere kan strukturere dit arbejde med brandingstrategien)
ONSDAG / TORSDAG KL. 10-13 I UGE 44
Modul 2: Målgruppen - hvem er det, du vil tiltrække?
På kursets andet modul dykker vi ned i målgrupper, og hvordan man lærer sin målgruppe bedre at kende. At kende sin målgruppe er nøglen til god branding, og på dette modul får du bl.a. værktøjerne til at gå ud og tale med din målgruppe mellem modul 2 og 3, så du kan blive klogere på, hvad der tænder deres ild.
Du får også værktøjerne til at lave en brand audit, som er en undersøgelse, der hjælper dig med at finde ud af, hvordan dit brand opfattes på nuværende tidspunkt.
På modul 2 lærer du:
- At identificere og definere din målgruppe
- At lave en interviewguide, så du er klar til at stille din målgruppe de helt rigtige spørgsmål, der gør dig klogere på, hvad de gerne vil opnå og hvordan de opfatter din virksomhed
- At analysere svarene fra dine interviews og omsætte dem til brugbar input, der kan være med til at forme din brandingstrategi
ONSDAG / TORSDAG KL. 10-13 I UGE 45
Modul 3: Brandets hjerte - byg et stærkt fundament
Enhver virksomhed har en række overbevisninger og værdier, som influerer de valg, den træffer. Jeg kalder dem Brandets Hjerte. At kende disse og være i stand til at beskrive og aktivere dem er forudsætningen for en god brandingstrategi.
På kursets tredje modul dykker vi altså ned i, hvordan du finder ind til dit brands hjerte og bygger et stærkt fundament. Efter modulet efterprøver du værktøjerne, der hjælper dig med at identificere dit og din virksomheds formål, vision, mission og værdier.
Her lærer du:
- At definere dit purpose/why: hvorfor eksisterer din virksomhed?
- At beskrive din vision: Hvad er det for en fremtid, du gerne vil være med til at skabe?
- At skrive din mission: Hvordan skaber du den fremtid? Hvad er det, din virksomhed er her for at gøre?
- At definere og udvælge dine vigtigste værdier: Hvilke principper guider din adfærd?
ONSDAG / TORSDAG KL. 10-13 I UGE 46
Modul 4: Brandets personlighed og budskaber- hvordan taler dit brand og hvad taler det om?
Kursets fjerde modul handler om, hvordan du udtrykker hvem du er og kommunikerer hvad der er vigtigt for dig. Foruden værktøjerne til at identificere dit brands personlighed og tone of voice, lærer du også at skrive en kernefortælling, som er en maggi-terning af din virksomheds DNA, og som kan bruges på tværs af dine kanaler.
Mellem modul 4 og 5 skal du beskrive dit brand personlighed, måde at tale på og finde ud af hvad dit brands allervigtigste budskaber er, så du kan skrive en kernefortælling du kan bruge igen og igen.
På modul 4 lærer du:
- At identificere og beskrive dit brands personlighed
- At definere Tone of voice, altså måden dit brand taler på
- At lave et budskabshierarki, som i øvrigt vil hjælpe dig med at generere bunkevis af content
- At skrive en kernefortælling, som er et sammenkog af det allervigtigste, andre bør vide om dit brand. Den kan du copy-paste ind på din hjemmeside eller plukke af, når du laver opslag på fx Instagram.
ONSDAG / TORSDAG KL. 10-13 I UGE 47
Modul 5: Brandets visuelle identitet - hvordan skal dit brand se ud?
Et brand er intet uden en visuel identitet. Den visuelle identitet er nemlig manifestationen af brandets purpose, værdisæt og essentielle karaktertræk. Den kan udtrykke dét, ord alene ikke kan beskrive, og den visuelle kommunikation er med til at styrke tilhørsforhold og øge kendskab.
Mellem modul 5 og 6 skal du påbegynde arbejdet med logo-design og farvevalg samt vælge skrifttyper og andre visuelle elementer, der kan understøtte dit brands kommunikation.
På kursets 5. modul lærer du:
- Hvordan du designer et tidløst, skalerbart logo, der reflekterer dit brand. Du får selvfølgelig både værktøjer og inspirationskilder, så du selv kan gå i gang
- At sammensætte en farvepalette med de farver, der bedst repræsentere dit brand og skaber de rigtige associationer hos målgruppen
- Hvilken rolle typografi spiller, og hvordan du udvælger de rigtige skrifttyper
- At definere retningslinjer for øvrige visuelle elementer såsom billeder, illustrationer, former mm., som er med til at understøtte den visuelle identitet og skabe et sammenhængende helhedsindtryk
ONSDAG / TORSDAG KL. 10-13 I UGE 48
Modul 6: Eksekvering - 360 graders branding
Kursets sidste modul handler om at lade brandingstrategien sive ned i alle de beslutninger, der træffes i virksomheden. Det gælder både når der skal skrives hjemmesidetekster, når der skal laves et facebook-opslag, og når der skal designes og bestilles emballage.
Du får konkrete redskaber til at sikre, at du er on-brand, og efter det 6. modul har du 30 dage til at producere noget, som jeg vil give dig feedback på til et individuelt 30 min online-møde. Jeg sammenholder naturligvis med din brandingstrategi og giver konkret og konstruktiv feedback, du kan implementere med det samme.
Her lærer du:
- Hvad 360 graders branding er, og hvorfor det er vigtigt at lade din brandingstrategi gennemsyre din virksomhed
- At kortlægge og analysere din kundes rejse og kontaktpunkter med dit brand
- Hvordan du aktiverer din brandingstrategi og kommunikerer i tråd med strategien
- At skrive tekster, der lyder som dit brand og kommunikerer dit brands vigtigste budskaber
- Hvordan du laver visuelt materiale, som understøtter dit brand
Kurset er for dig der...
er i gang med at kickstarte din egen virksomhed og gerne vil sikre, at du får bygget et brand, der tiltrækker de rigtige mennesker og driver salg. Dig der skal i gang med en rebranding af din virksomhed, fordi den og omverdenen har forandret sig. Eller dig, der arbejder med marketing i en virksomhed og savner håndgribelige værktøjer til at kommunikere on-brand.
Din underviser
Mit navn er Melanie Engelkes Pedersen. Jeg former brandstrategier, designer visuelle identiteter og skaber digitale oplevelser. Mest af alt hjælper jeg ambitiøse start-ups med at stå stærkere og nå de rigtige mennesker.
Jeg har flere års erfaring med branding, design og marketing – tidligere som marketingchef og nu som selvstændig og freelancer. Jeg ser ting, andre ikke gør, og jeg er en vaskeægte do’er, som ikke kan lade være med at udfordre status quo.
“Det har været fantastisk at samarbejde med Melanie. Hun har været spot on med at fange og formidle hvem vi er og hvordan vi gerne vil præsentere os. Vi er blevet ført trygt gennem processen og er super stolte af resultatet.”
– Lene, leder af Værkstedshuset
“Melanie er en hammer dygtig æstetiker, en skarp og teknisk stærk grafiker, og så bruger hun sin lyttende og kreative tilgang til at ramme fuldstændig plet med sine grafiske kreationer – en kæmpe stor og varm anbefaling herfra.”
– Josefine og Lea, ejere af Skrå Kommunikation
“Hun lavede et meget grundigt forarbejde omkring vores brandprofil, som vi aldrig havde fået lavet før i de 7 år vi havde været i gang. Al den information har vi også kunne bruge bagefter, og det har været meget værdifuldt.”
– Marie-Louise og Thomas, ejere af RAM’N.