Kommunikation med mening.

De er hudløst ærlige, enormt nærværende og giver dig krampe i lattermusklerne. Og så har de en skabertrang, der får lanceringen af nye iPhones til at virke langsom. Lea og Josefine har startet det strategiske kommunikationsbureau, Skrå, for at udleve drømmen om at skabe mening - både for sig selv og de fællesskaber, de indgår i.

Ind med plantefibre.

Simone og Frederikke vil ændre forbruget af intim-produkter og gøre det nemt at være bæredygtig. Derfor har de skabt Mewalii. De vil nemlig erstatte plastikfyldte hygiejnebind med et miljøvenligt alternativ af plantefibre, og for at gøre det nemt at træffe det bæredygtige valg, kan de fås på abonnement. What't not to like?

Hack dit mindset.

Helle har transformeret sit eget liv og hjælper nu andre med at opnå sine drømme. Hun er en vaskeægte "giver" og har skrevet en e-bog med hele 50 mentale hacks, som hun giver væk til alle, der gerne manifestere og realisere sine mål. Jeg har skabt bogens visuelle udtryk og grafiske elementer.

Kreativitet skal hyldes.

RAM'N er skabt som en hyldest til børns kreativitet. Derfor fortjente de en brandidentitet, som understøtter og afspejler den legesyge ånd, der præger designprocesser og produkter, såvel som relationen til RAM'Ns mange brugere.

Et personligt projekt.

Jeg forsøger at indfange hverdagens små finurligheder og smukke øjeblikke, som jeg helst ikke vil glemme. Det fine ved at skyde analogt er begrænsningerne. Der er 36 skud på en rulle, når jeg skyder på 35mm, og endda kun 10, når jeg tager min mellemformats-basse med. Det handler virkelig om at tage stedet, stemningen og objektet ind. At være lige dér, i nuet.

En ode til Vesterhavet.

Jeg voksede op blot få hundrede meter fra Vesterhavet. Bølgerne var en del af kulissen i min barndom. De var der bare. Men uden dem, ville intet have været det samme. Jeg husker ikke, hvor mange hulsten, jeg samlede til min farmor. Jeg husker allerbedst:
Duften i mine næsebor. Sandet i mit hår. Saltet på min hud. Skummet på mine ben. Der har altid boet en udlængsel i mig. Nu bor jeg i København, men har aldrig følt mig mere hjemme i bølgerne. Det her er min ode til Vesterhavet.